🌿 Er du kvinde og vil du gerne i gang med friluftslivet og opleve alle de glæder, naturen har at byde på? Så er dette event noget for dig! Vi snakker om, hvad det vil sige at være kvinde i naturen – både de praktiske sider og de udfordringer, vi kan møde.
Om du er helt ny i friluftslivet eller bare vil blive klogere og få mere ud af dine ture, er du hjertelig velkommen. Vi har undervisning begge dage, men overnatning er selvfølgelig frivillig. Du kan glæde dig til 24 magiske timer midt i skoven, med kompromisløst fokus på bæredygtighed – fra råvarer til opbygning af campen.
Når du deltager, får du ikke kun fuld forplejning (alle måltider, snacks, drikkevarer) – du får også goodiebags fra bl.a. Nordic Gear og LOOW, eksklusive rabatkoder både før og efter kurset, og min “Bål og stormkøkken-kogebog” som pdf efter kurset.
🌲 Hvem er kurset for?
Dette kursus er til alle kvinder, der vil lære de basale ting inden for friluftsliv:
Hvordan håndterer man som kvinde overnatning i naturen?
Hvad med personlig pleje, valg af turgrej, båltyper og optænding?
Hvordan vælger man overnatningsmuligheder som telt eller hængekøje?
Det er for dig, der elsker fællesskabet og de gode snakke omkring bålet – og for dig, der vil prøve kræfter med anderledes bålmad. Vi laver sammen en tre-retters menu i hold ud fra mine opskrifter, og der er både vin, rosé, sodavand – og selvfølgelig mulighed for vegetariske retter og hensyn til allergier.
🌟 Hvem står bag eventet?
Jeg hedder Zenia Maltha og har stor erfaring med friluftsliv – både fra privatlivet, min militære baggrund og mine mange ture i alt fra de danske skove til teltlivet i Østrig i -20 grader og overlevelsesoplevelser i Finland.
Du kender mig måske fra Alene i vildmarken sæson 9, hvor jeg blev sat på prøve i naturen uden kontakt til omverdenen. At være med i Alene har givet mig en dybere forståelse for både mine egne styrker og sårbarheder – og en stærk respekt for, hvor meget vi mennesker faktisk kan klare, når vi tør træde ud af komfortzonen. Det har styrket min passion for at hjælpe andre, især kvinder, med at opbygge selvtillid og finde ro i naturen.
Jeg lever af at formidle jagt, natur og friluftsliv gennem min Instagram @zeniamaltha og min blog zeniamaltha.dk – og de seneste tre år har jeg haft over 500 kvinder med på tur. Jeg har selv stået som nybegynder med alle de små (og store) spørgsmål og følelsen af at være “alene” i det her – det vil jeg gerne ændre på for andre kvinder.
Hvad får jeg ud af at deltage på dette event?
På kurset lærer du alle de vigtigste principper når det kommer til friluftsliv, vi arbejder ud fra princippet om at være mæt, tør og varm. For at opfylde dette, har vi sammensat et forløb hvor du kommer til at lære en masse omkring grej og teknikker, netop til at holde dig mæt, tør og varm.
Vi gennemgår på kurset blandt andet følgende punkter:
· Beklædning - Materialer, faldgrupper og meget mere
· Personlig pleje og hygiejne på tur
· Turgrej - Hvad skal du have med og hvad kan du lade ligge hjemme?
· Overnatning - Telt, hængekøje, shelter, sovepose, liggeunderlag, hvad du skal vælge
· Madlavning på bål og trangia
· Rygsækken - Sådan pakker du den og bærer den korrekt
· Den perfekte lejrplads
· Bålworkshop
· Andet? - Hvis du har nogle spørgsmål, så har du hele weekenden til at få svar på dem!
Efter en weekend med gennemgang af ovenstående punkter, er du godt rustet til at tage på fjeldtur til Norge eller Sverige, eller her i Danmark.
På dagen vil du have mulighed for at komme med ind i en eksklusiv lukket gruppe på facebook, hvor kun deltagere på disse events er med. I gruppen hepper vi på hinanden når en eller nogen har været på f.eks. solo-friluftstur. Her findes der ingen dumme spørgsmål, og så kan i let holde kontakten efterfølgende. Der vil også løbende komme eksklusive rabatkoder i gruppen.
Hvem kan deltage?
Alle kvinder der har lyst til at lære mere om friluftsliv, og blive bedre rustet til ture på egen hånd, eller blot ønsker at hyggelig weekend i samvær med andre kvinder.
Hvad skal jeg selv have med?
Du skal selv medbringe:
· Beklædning til weekenden
· Sovepose
· Liggeunderlag
· Toiletsager
· Evt. Powerbank til kamera, mobil osv.
Der er mulighed for at låne soveudstyr samt telt eller hængekøje.
Praktisk information
Eventet afholdes i skoven på Tindbækgård. Der er mulighed for parkering i gårdspladsen, så din bil står trygt og sikkert.
Med i prisen er der også forplejning under hele weekenden. Vi sørger for frokost og sammen laver vi aftensmad og morgenmad over bål.
Inden eventet modtager du informationsmail samt pakkeliste. Her er der mulighed for at informere om allergier eller andet nyttig viden.