Min første kronhjort og vejen dertil

D. 26/11-2020 skulle blive en uforglemmelig dag. Det vidste jeg bare ikke, da jeg den torsdag morgen stod og skulle ud af døren mod min anden trykjagt på Djursland. Jeg vil tage dig med igennem dagen og tankerne bag. For tro mig.. der ryger rigtig mange tanker igennem sådan en dag. Især når man er nyjæger som jeg er, og kun har haft sit jagttegn i ca. 5 måneder.

Jeg er begyndt at pakke mine ting aftenen inden en jagt. Alene af den grund, at jeg har det med at glemme noget hvis jeg skal gøre det med trætte øjne. Det skulle vise sig at jeg alligevel endte med at glemme noget – og endda noget som var retty vigtigt.

Min bedre halvdel vil måske mene at jeg til tider kan være en lille smule distræt. Jeg selv mener at tingene nok altid skal gå alligevel. Det princip lever jeg bedst efter 🙂

Men jeg kommer altså afsted og ud af døren med alle mine ting. Snacks, riffel, selfiestick (self.) patroner, kikkert, afstandsmåler og siddeunderlag. Jeg kører mod djursland med sommerfugle i maven. Min sidste jagt derude, hvilket var min første trykjagt jagt, gik fuldstændig fantastisk – og endte med at give mig en kronhind med hjem i fryseren. Jeg forventede intet af den her jagt – jeg tror jeg følte at mit held ligesom var sluppet op. Men jeg skulle blive klogere.

Hvor er bundstykket?

Da jeg sidder i bilen, og er 5 min. fra lokation slår det mig pludselig. FUCK. Jeg har glemt at tage mit bundstykke med til riflen. Kunne det blive dummere. Næææ, næppe. Det kan vi hurtigt blive enige om. Det er sku svært at gøre sig nogle forhåbninger om noget som helst, uden et bundstykke. Heldigvis var jeg for en gangs skyld i god tid – og havde tid til at vende om og hente bundstykket.. Uden at komme for sent. Sikke en stærk start på dagen. Og det er altså virkelig typisk mig at det sker. Nogen vil mene jeg er virkelig distræt, når det gælder om at have styr på mine ting og stumper. Jeg prøver virkelig. Nå.. men det kunne vel ikke blive værre.

Jeg ankommer til Fjeld skov, og finder hurtigt mit telt. Grundet Covid-19 var vi delt op 10 og 10 i telte. I teltet var der morgenmadspakker, åben ild, sodavand og frokost man kunne tage med i tårnet. Normalt spiser man varmt mad inde på godset efter jagten. Desværre ikke denne gang.

Efter parolen gik turen til vognene, og vi blev kørt ud på vores poster.
Det er altid spændende og se hvilke tårn man har fået. Det bliver valgt ved hjælp af lodtrækning – så det er helt tilfældigt.

Jagten går igang

Jeg bliver sat af, og får af vide at jeg skal gå ca. 50m ind i skoven, hvor der vil stå et skydetårn og være nogle lysninger. Da jeg ankommer til tårnet er min første tanke faktisk, at pladsen ikke var specielt god, da der ikke er længere end 80m til træerne foran mig. Men tænker, at jeg alligevel ikke vil skyde på længere end 100m – så de 20m til eller fra.

Jagten går igang, og man kan høre at der kommer bevægelse i skoven. Det er virkelig virkelig spændende at sidde på trykjagt og mærke den aktivitet der bliver sat i skoven. Der går ikke længe før de første skud lyder. De er langt væk. Og med 50 jægere er det ikke en overraskelse at det går hurtigt med de første skud. Jeg tæller 1…2..3…4…5 skud inden for de første 15 min. Wauw. Det er så imponerende.

Jeg har generelt svært ved at holde koncentrationen længe af gangen, og tænker at jeg lige kan tage et par selfies og få nogle minder fra dagen. Og hvis jeg husker rigtigt får jeg også lige knappet et pepsi max dåse op oveni. Ja.. bevares – stilheden skulle åbenbart brydes 🙂 Åh hvor har jeg svært ved at sidde stille. Normalt er en pürch meget mere mig!

Men her kommer lige et par eksempler på hvad der kommer ud af sådan en selfiestick… igen og igen og igen.

4 hinder

Pludselig høre jeg aktivitet tæt på. Jeg sidder som frosset. Får taget min riffel op og lagt til. Heldigvis har jeg indstillet kikkerten på den afsted der passer med længden på lysningen. Ud kommer der gående 4 hinder. Fuck.. der går 10000 tanker igennem mit hovede. Jeg er sku ikke for fissefornem til at skyde en hind, selvom jeg klart ville foretrække en kronhjort (hvem ville ikke det?) Jeg udvælger mig min hind, og sigter. Affyre og afventer. Hinden reagere fint i skuddet, og skuddet sidder på bladet. Ligesom planlagt. Kronhinden går ca. 20m og ligger sig så fint hvor jeg kan se hende. HOLD NU KÆFT. Jeg tror nærmest ikke nogen nyjæger kunne drømme om mere! Jeg har på det her tidspunkt skudt to kronhinder inden for samme mdr. jeg kunne ikke vente med at ringe til min bedre halvdel og fortælle ham den gode nyhed.

Sådan ser det altså ud når hjorte-feberen rammer en.

Alle jægere ved det er en helt speciel følelse.

Jeg HADER at man sidder der alene, og bare har lyst til at dele den her KÆMPE store oplevelse sammen med nogen. Kender du det?

Da jeg får rystet nerverne af mig, og får drukket en tår pepsi max, ser jeg bevægelse igen. fuck fuck fuck. Ud af lysningen kommer der 7 kronhjorte gående. Det er jo fuldstændig uvirkeligt det her. Jeg tæller og tæller. Det skal på det her tidspunkt ude på denne her jagt, være en min. ulige 10 ender hjort. Og hvor vil jeg bare på ingen måde skyde noget jeg ikke måtte, så hellere tælle 8 gange for meget, for at være sikker.

Jeg tæller. 6 ender…. 9 ender…. spids… 10 ender… han står lige der. MIN 10 ender kronhjort. Amen shit 😳😳. Det er ikke til at forstå. Han står lige foran mig – og ligner ikke en hjort der har travlt.

Hvordan kan jeg glemme at lade?

Jeg ligger riflen op igen til kinden. Afsikre… trykker af, og KLIK. Jeg har i min forvirring fra sidste skud åbenbart ikke genladet. Det vil altså sige at jeg sidder og sigter på en kronhjort der står perfekt ude på 80 meter, og bare venter. Nu handler det om at bevæge sig langsomt og roligt, men alligevel med en vis fart så chancen ikke forsvinder helt.

Jeg får ladet riflen, og denne gang med 3 patroner (hvilket jeg normalt altid gør!) dog åbenbart ikke denne morgen. Men nu er jeg klar. Riflen er ladet og afsikret, og ligger igen klar til at afgive skud.

Nu begynder de alle 7 at bevæge sig. Typisk, hvis jeg skal forspilde en så stor en chance. Kun fordi jeg var uopmærksom…

Jeg holder til min kronhjort, og en my længere fremme end jeg ville have gjort hvis han stod stille. På det her tidspunkt går han langsomt forbi mig. Da han er fri fra de andre kronhjorte afgiver jeg skud. Kronhjorten reagere rigtig godt. Da der er tæt bevoksning omkring os, vælger jeg af afgive andet skud og han ligger sig så fint ca. 80 meter ude fra skydetårnet.

Det smukkeste dyr af dem alle

Jeg er helt ekstatisk, og får ringet min bedre halvdel op. Fortæller ham den gode nyhed, og mine nerver får lov til at falde lidt til ro. Det er fuldstændig uvirkeligt. Min første kronhjort. Og så endda en 10 ender. Jeg kunne nærmest ikke bede om mere.