En uge i hytte og på fjeldski i Norge

Zenia Maltha - Jagt, friluftsliv og natur - En uge i hytte og på fjeldski i Norge

Så er vi kommet hjem fra Norge. Nærmere Munksjøen. Det har været en helt fantastisk tur! Jeg vil anbefale alle der kan lide det lidt primitivt, men hvor der stadigvæk er mulighed for at få varmen, og blive tør igen at tage afsted på sådan en tur. Er det vimmer det har været skønt.

Vi har igennem ugen boet i en lille primitiv hytte uden strøm og vand. Det vil altså sige at der var ikke mulighed for at tænde lys, lade op eller tænde for almindelig varme som en radiator.

Derimod var det sindsygt hyggeligt med en masse levende stearinlys og brændeovn.

Hytten vi boede i havde vi booket igennem Airbnb og kostede 1500kr for 1 uge. Vi sejlede fra Frederikshavn til Oslo, og jeg skal da være ærlig at sige at vi havde forventet at se sne så snart vi landede i Oslo! Det var der så ikke. Øv hvor var vi skuffede. Vi havde jo planlagt at skulle ud på Fjeldski, og det er ligesom ikke muligt uden sne!

Jo tættere vi kommer på området Hedmark og Munksjøen som ligger ca 30 min. fra Trysil (som de fleste nok kender) begyndte der at komme sne! Vi fik hentet fjeldski i Trysil Skishop og kørte mod hytten. Og så kom der ellers sne!

Zenia Maltha - Jagt, friluftsliv og natur - En uge i hytte og på fjeldski i Norge

Første aften brugte vi bare i hyggen på at komme på plads, hygge og bare være. Selvom det handlede om fjeldski og at være udenfor, handlede det også især om at få slappet af når vi nu endelig var væk fra vores travle hverdag.

Zenia Maltha - Jagt, friluftsliv og natur - En uge i hytte og på fjeldski i Norge

Som de ovenstående billeder viser var det bare enormt hyggeligt! Jeg har aldrig prøvet noget lignende. Men dagen efter drog vi altså ud på fjeldski!

Det gik noget blandet. Hverken Rasmus eller jeg har nogensinde stået på ski før, og vi var derfor mega spændt. Jeg havde godt hørt at det ville være enormt svært. Men jeg må da indrømme jeg tænkte “hvor svært kan det være?” MEN… det var mega svært. Og vi har da næsten ligget mere ned med hovedet først i sneen, end vi har stået op.

Zenia Maltha - Jagt, friluftsliv og natur - En uge i hytte og på fjeldski i Norge

Det meste af vores uge bestod altså derfor af at være ude på fjeldski! Og det var mega mega fedt. Vi har dog efterfølgende snakket om at man evt. skulle have taget en dag på skiskole for lige at lærer teknik og dermed ville få lidt mere ud af det. Men der er nu alligevel kommet en masse sjov og grin ud af alle de fald.

Da vi lige ville have en dags pause på fjeldskiene. Fordi det er saft susme hårdt! Det kan godt nok godt mærkes i kroppen at det var bevægelser og muskler man ikke var vant til at bruge.

Så gik vi altså derfor i gang med at bygge en Iglo!
Der var jo afsindigt meget sne… nogle steder snakker vi over 1 meter, og det var derfor oplagt at skulle bruge alt det sne til noget!
En snemand var lidt for simpelt, så det blev til en iglo.

Hverken Rasmus eller jeg er typerne der gennemtænker sådan noget specielt meget, og derfor gik vi egenligt igang uden rigtig at have tænkt det igennem og langt en plan.

Zenia Maltha - Jagt, friluftsliv og natur - En uge i hytte og på fjeldski i Norge

Da vi fik lavede igloen færdig spurgte jeg på min instagram om der var nogle der vidste om man kunne lave et bål i en iglo. 95% af jer svarede at det kunne man godt. Det skulle derfor prøves af dagen efter. Desværre var igloen ikke stor nok til at sove i den, men der blev hygget med øl, kaffe og ludo derude. Der er en overraskende fin temperatur i sådan en iglo.

Hele ferien blev var helt fantastisk og vi boede som sagt i det mest fantastiske og vi kommer helt sikkert igen på et tidspunkt.
I løbet af ugen kom der jo forresten ekstremt meget sne. Det sneede cirka 30 cm om dagen… så du kan forstille dig hvor meget sne det seriøst er på 6 dage! Shit! Det gode ved det var at hele området og naturen kun blev smukkere og smukkere jo mere sne der kom.

Forrige
Forrige

Tipitelt med brændeovn

Næste
Næste

Overnatningsmuligheder i Danmark