Tipitelt med brændeovn

Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn

Eftersom der har været så stor efterspørgsel på hvor mit nye tipi telt med brændeovn er fra og hvordan det fungere, synes jeg det ville være passende med et blogindlæg der besvare alle jeres spørgsmål 🙂

Først og fremmest er teltet en gave, altså sponsoreret af Robens.

Teltet hedder Klondike og findes både til 6 personer og til 10 personer. Det telt der er til 10 personer hedder så fint Klondike Grande.

Det almindelig Klondike tipi telt, vejer 16.7kg og det siger altså derfor sig selv at det ikke er et letvægtstelt som er beregnet til vandring. Teltet måler 270cm i højden og 390cm fra væg til væg inde i teltet. Der er altså virkelig god plads og det er så lækkert! 🙂

Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn

Sådan her ser teltet ud når det er slået op. Det er rigtig simpelt at slå op og man bruger i princippet kun 2 stolper og ellers bare en del pløkker.
Det tog os ca 20 min at slå op og det var første gang det skulle slåes op. Det siger altså meget om hvor simpelt det er at sætte op.

Teltet er lavet af noget materiale som hedder HydroTex Polycotton. Det består af: 65% polyester og 35% bomuld. Teltet er 100% vandtæt og skal ikke behandles inden brug.

Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn

Her ses teltet slået op med brændeovn og gulvtæppe.

Der er flere forskellige ting man kan tilkøbe til teltet som gør det lidt mere luksus og fuldføre Glamping oplevelsen 100%.

En af tingene er blandt andet dette gulvtæppe som hedder Klondike gulvtæppe. Gulvtæppet er lige med til at give hele oplevelsen 10% ekstra. Det er dejlig blødt og har en vandtæt underside så der ikke kommer fugt igennem + hvis du spilder på det (som vi gjorde et par gange) suger gulvtæppet ikke til sig på rekord tid! Det er sku et bonus – især hvis du vil have børn med i teltet. Hvilket jo især også er oplagt.

En anden ting der som jeg er helt forelsket i… er brændeovnen – og den hedder Kobuk teltovn. Hold nu fast det fungere godt og giver en dejlig varme i teltet! Udover en dejlig varme, er det bare super nemt at lave mad på den. Vi lavede både madpandekager med fyld, æg og bacon til morgenmad og hotdogs!

Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn
Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn

Og så se lige vores lækre aftensmad, som vi fik første aften i teltet.

Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn
Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn

Så tænker du sikkert. “Jamen hvordan kan man sikre sig at der ikke ryger gnister ud og brænder hul i gulvtæppet?”
Vi havde fået et beskyttelses tæppe med til brændeovnen, som kan tåle op til 220 grader. Det giver sikkerhed og man kan sove roligt om natten når brændeovnen er igang. Man skal dog være forsigtig ikke at røre ved ovnen eller skorstenen når der er gang i ovnen, for den bliver edder varm!
Den giver ellers en fantastisk varme. Vi målte en temperatur på 35 grader sidst på aftenen inden vi lagde os til at sove, og hvor lækkert er det ikke at man kan gå krybe i soveposen i næsten ingen ting og bare falde i søvn til knitren og dyrelyde ude fra mørket.

Zenia Maltha - Jagt, Friluftsliv & Natur - Tipitelt med Brændeovn

Amen… se lige hvor hyggeligt det ser ud.

Jeg håber du fik svar på nogle er dine spørgsmål ved at læse med her, eller er du meget velkommen til at skrive til mig på facebook eller instagram.
Hvis du er ude og sove må du meget gerne tagge @zeniamaltha eller bruge hashtagget – #outdoorzenia – så kan jeg følge med i jeres skønne dejlige ture! 🙂

God fornøjelse!

Forrige
Forrige

77 nye teltpladser rundt i Danmark

Næste
Næste

En uge i hytte og på fjeldski i Norge